Pioneer Danmark

Pioneer Danmark A/S står for salg, markedsføring og distribution af det verdenskendte elektronikvaremærke Pioneer. Pioneer producerer underholdningselektronik i højeste klasse.
Pioneer's mål er at levere markedets bedste lydkvalitet, markedets bedste billedkvalitet, og i det hele taget oplevelser der bevæger dig - helt ind i sjælen 

Pioneer blev startet i Japan 1937 på baggrund af en oplevelse der gik lige i hjertet på stifteren Nozumo Matsomoto. Han hørte lyden af en af verdens første højttalere, og det bevægede ham i sådan en grad, at han rystede over hele kroppen.
"Jeg havde aldrig troet at en højttaler kunne lave sådan en lyd! Jeg har aldrig hørt noget lignende! Jeg ønsker at så mange mennesker som muligt kommer til at høre dette!" Og idag, mere end 65 år senere er dette stadig målet med Pioneers produkter.

Pioneer har en lang historie med masser af Verdens Første, samt produkter der er blevet prisbelønnet med f.eks. adskillige EISA awards gennem tiden, både på hifi, TV og bilstereo. EISA er en sammenslutning af de 50 største elektronik magasiner i Europa, der tester alt det spændende udstyr og udvælger årets bedste produkter indenfor forskellige kategorier. 

På billedsiden skabte Pioneer historie ved at være med allerede fra 1979 med LaserDisc, i 1996 var vi en af de stiftende medlemmer af DVD-Forum, og med hensyn til Blu-ray afspillere leverer Pioneer i dag også produkter, der stadigvæk får masser af lovprisninger fra fag-pressen og blandt lyd og billede eksperter, og som ofte vinder sammenlignende tests.

På lydsiden er Pioneers vision at kunne præsentere lyden, så tæt på referencen - den oprindelige optagelse - som overhovedet muligt. 
Derfor har vi allieret os med dem som må betragtes at være skaberne af henholdsvis filmlyd og stereo musik, og bruger dem som aktiver i vores produktudvikling. 
Da hjemmebiograf bølgen for alvor startede var Pioneer allerede klar med THX-certificerede surround-receivere, altså godkendt af George Lucas' filmelselskab. 
George Lucas mener at 50% af biografoplevelsen er lydsporet til filmen, og derfor opstillede han i 1990'erne en række meget skrappe krav til biografer såvel som hjemmebiografer.
Disse krav kan mange af Pioneers AV Receivere indfri, og bærer derfor THX symbolet. 
Desuden har Pioneer et samarbejde med AIR Studios i London. Deres lydteknikere, som har optaget hundredevis af soundtracks til film samt tusindevis af almindelige musik albums, kontrollerer og fintuner lydkvaliteten i Pioneers multikanals receivere til at gengive lyden så ægte og tro mod originalen som det overhovedet kan lade sig gøre. 
Disse produkter bærer et AIR Studios logo, som en garanti for at erfarne teknikere, som har lyden af rigtige instrumenter i ørerne hver dag, har sagt god for lydkvaliteten.

Indenfor bilstereo har Pioneer længe været markedsleder, og kan levere alle tænkelige produkter i bilstereo, samt monteringsrammer, kabeladaptorer osv. til næsten alle bilmodeller på markedet. I konkurrencer om lydkvalitet og konkurrencer om maksimalt lydtryk, har Pioneer gennem årene haft mange vindere og rekordindehavere, både i Europa og USA. 
Pioneer lancerede i 1990 verdens første GPS baserede navigations system i Japan, og i starten af år 2000 kickstartede Pioneer navigations markedet i Europa, og det førte bl.a. til, at underholdnings og navigations systemet AVIC-X1R gav Pioneer ca.60% af markedet for kortnavigation. Selvom nye autoradioer og underholdningssystemer har nye medier som USB, SD kort og iPod, og afspiller nye formater som MP3, WMA, så har Pioneer stadigvæk fokus på at have markedets bedste lydkvalitet.

På de største af verdens diskoteker og klubber finder man næsten altid Pioneers DJ CD-afspillere og mixerpulte. Ved at lave solide produkter der holder til hårdt brug i et hårdt miljø hver dag året ud, og ved at have features udviklet i samarbejde med de førende DJs gennem tiden, er Pioneer ganske simpelt det logiske valg for den professionelle bruger. 
Features som verdens første scratch CD-afspillere og DVD-afspillere, magnetisk drevne fadere og indbyggede effekt generatorer er værd at lægge mærke til.
Pioneer er ISO 14001 certificerede helt fra produktionsleddet ud til alle de lokale distributions selskaber. Det indebærer bl.a. at der er taget størst muligt hensyn til påvirkning af miljøet. Således er standby forbruget på alle Pioneer produkter under 1 watt, og alle Pioneer produkter produceres nu uden bly.
Så uanset hvilket Pioneer produkt du vælger, så vil du opleve lyd i referenceklasse, den bedste billedkvalitet, samt at musikken og filmen pludselig bevæger dig - helt ind i sjælen...og det er jo det det hele handler om.